indrømmet. det var et utroligt kort indlæg i går leveret af en usædvanlig træt blogger. vi inviterede til julefest i lejligheden. det var en stor succes og med så meget mad at også de hjemløse nød godt af det.

i dag er den sidste. og det fejrede jeg med en eksamen i konkursret. julegaveindkøb. og rødvin i lejligheden her til aften. det er slet ikke nemt at sige farvel til en by som har ramt mig med sin pil. heldigvis er den ægte kærlighed i københavn. jeg glæder mig sådan til at flyve fra det ene hjem til det andet i morgen.

vi ses om lidt.

på søndag har vi inviteret til julefest i lejligheden. det er en god undskyldning for at bage. flere gange har både thora og jeg med stort held bagt ingefær småkager så det projekt kastede jeg mig trygt ud i;

bland 350 g hvedemel, et nip salt, 2 tsk. bagepulver og 1 tsk natron.

tilsæt 1-2 spsk frisk fintreven ingefær (eller evt. stødt)

varm 125 g smør og 90 g lys sirup i en gryde. lad blandingen køle af før den røres i melet sammen med 1 æg.

ud af dejen trilles kugler, som for mit vedkommende altid varierer i størrelsen. indrømmet. i dag blev de små.

de trykkes let flade med en ske. og bages i ovnen ved 180 grader i 15-20 minutter.

og her er det så, det mærkelige sker. i danmark kommer der altid lækre bløde småkager ud som smørret har gjort flade og natron har hjulpet til en krakeleret overflade. i san francisco kommer der små små kager ud som nærmere ligner pebbernødder. men til en julefest er det måske slet ikke så slemt…

de fleste morgenløbeture går til alamo square. parken er primært kendt for en række victorianske farverige huse – the painted ladies.

det er lidt en kamp at komme derop, til gengæld bliver man belønnet med en vild udsigt over byen.

det er særligt herligt at bo sammen med en hel (alana) og en halv (laura) tysker om morgenen den 6. december, saint nikolaus’ day . det er første gang nogensinde jeg har prøvet at få besøg af ‘børnenes ven’. og min sko var alt alt for lille til alle godterne, som hurtigt blev omsat og gjorde godt på læsesalen.

bedst som jeg troede, jeg var blevet voksen og havde fået min sidste pakke-kalender, fik jeg – meget uventet – en helt ny en af slagsen.

hver dag sender mine helt utrolige forældre en mail med et billede af en indpakket kalendergave.

efterfulgt af et billede af indholdet med tilhørende hilsen.

pakkerne har i al hemmelighed rejst fra silkeborg troels mads på julius bloms gade.

det er den bedste start på en læse-jule-san francisco-dag. TAK!

Laura og jeg forsøger at være seriøse og placerede os derfor – på endnu en solskinsdag – på universitetets læsesal for at læse selskabsret.

der er overraskende mange støvede, ret fine bøger.
og så er jeg helt vild med de røde telefoner.
heldigvis havde vi et godt selskab at se frem til.
anne havde inviteret på fødselsdagsmiddag i japantown.
det var god farverig mad ovenpå en mindre farverig dag.

selvom det er varmt ude, er det indimellem frysende koldt inde. i lejligheden og på læsesalen. jeg har derfor set mig nødsaget til at investere i et halstørklæde fra fantastiske hollandske walter van beirendonck.

på hickory street er der julestemning med adventkrans, pebernødder og selv en skrabejulekalender er nået frem. på octavia street kan man nu købe juletræer (det ligende mere en ridebane, da de gjorde klar)

men ligeså vanlig stemningen er om aften. ligeså uvant er det at se en juletræssælger i t-shirt. her er stadig virkelig varmt.

og så har lauras italienske venner forladt os. og efterladt de lækreste kager fra deres hjemland. købt på columbus ave.

i torsdags besteg vi twin peaks. san franciscos 2. højeste punkt.

derfra er der en panoramaudsigt over byen som skaber overblik og forvirring på samme tid. det er virkelig en stor by. min by.

om aftenen var vi inviteret til thanksgiven-turkey-dinner hos lauras amerikanske tante og kusine som bor i castro. det var meget amerikansk, lyserødt, mættende og en stor stor oplevelse.

i går, fredag gik med cafeer. regnvejr. black friday. og endte med at blive en meget meget festlig aften.

vi var derfor trætte og noget hævede i hovederne da vi tog farvel billedet uden for 273 hickory street

der mangler godt nok en mai i sf nu. men det er ikke så svært at sige farvel, når man skal ses igen om under tre uger …